Filmanmeldelse: Inside Llewyn Davis

Coen-brødrenes musikalske og melankolske komedie Inside Llewyn Davis handler om hovedrollen Llewyn Davis (Oscar Isaac), en ung folkemusiker, som forgæves forsøger sig som soloartist i Greenwich Village, New York.

Han kæmper for at bryde igennem på den spirende folkemusikscene, men vejen til toppen er umulig for én, som ikke vil opgive sin egen integritet. Llweyn må igennem en lang og uforløsende odyssé af skuffelser i sit møde med samfundets forventninger til ham. Dog er han i følge med en rød kat, som ligesom han insisterer på selvstændighed og uafhængighed, og som går sine egne veje. Dette skaber stærke associationer til filmen Breakfast at Tiffany’s (løst baseret på en roman af Truman Capote) om den rodløse pige Holly (Audrey Hepburns) som igennem sin uafhængighed og frihed ledsages af en navnløs rød kat.

En ulykkens odyssé 

Inside Llewin Davis åbningsscene starter ud på Gaslight Cafe i 1961, hvor Llewyn synger en melankolsk traditionel folkemelodi «Hang Me, Oh Hang Me». Få minutter efter får Llewyn bank i en mørk gyde af en fremmed mand. Herefter følger vi Llewyn i nogle dage i et omflakkende og rodløst liv, hvor Llewyn hverken har penge til bolig eller mad, og konstant må han på jagt efter penge for at overleve. Efter at have overnattet på familien Gorfeins sofa, kommer han ved et uheld til at slippe familiens kat ud af lejligheden, og efterhånden begynder jagten på at finde katten og levere den tilbage til The Gorfeins.

I mellemtiden møder vi både duoen Jean (Carey Mulligan) og Jim (Justin Timberlake). Vi ser samtidig også hvordan hans folkemusikkollegaer selv bliver karriereivrige og vil etablere sig, og de går på kompromis med deres kunst for at opnå berømmelse. Ironisk nok lader Coen-brødrene superpopstjernen Justin Timberlake spille den blankpolerede folkemusiker Jim, som en kommentar til datidens folkegrupper, som også gik hen og blev kommercielle og fejlfrie. Ved besøget hos Jim og Jean, fortæller Jean at Llweyn har gjort hende gravid, og at hun ønsker at få det fjernet. Nu må Llewyn igen ud og finde penge hos familie og venner, og det kendetegner hele Llewyns persona som uden for A4 livet.

Berømmelse og det store gennembrud er også Llewyns store drøm, men han har svært ved at tilpasse sig managers og pladeproduceres krav om at en soloartist ikke sælger, og at han burde slutte sig til en duo eller trio, som de andre folkesangere har gjort. På trods af sin utilpashed i samfundet og sine skuffelser over for livet, så synes det som om at Llewyn er den eneste i filmen, som er genuin og ægte over for sig selv. Han forsøger ikke at behage andre. Han er den ægte autentiske omstrejfende folkehelt, som de andre kun kan synge om. Det er ham, som baner vejen for generationen af folkemusikere efter – særligt Bob Dylan.

Coen-brødrene – filmnørderne der blev til filminstruktører

Joel og Ethan Coen har igennem deres filmkarriere beskæftiget sig med et utal af filmgenrer, og instrueret og skrevet stribevis af film. De er derfor uundgåelige inden for amerikansk cinema, og deres hidtil største værker er Oh brother were art thou (George Clooney i hovedrollen), The Big Lebowsky (Jeff Bridgets) og No Country For Old Men (Javier Bardem). I deres tidligere film og Inside Llewyn Davis kan vi finde klare referencer til både græsk mytologi og andre filminstruktører, blandt andet Stanley Kubriks midtakse kompositioner. Coen-brødrene er notorisk kendt for deres mix af filmgenrer, og de går gerne fra at lave en klassisk Film Noir (The man who wasn’t there) til en musical (Oh brother were art thou). De to hovedroller, Oscar Isaac og Carey Mulligan, har tidligere spillet mand og kone i Nicolas Windings Refn Drive fra 2011. Her spiller Isaac også en antihelt, som har det vanskeligt med at holde sammen på sin familie, fordi han skylder gangstere penge. Dog er filmens lækre billeder og soundtrack mere bærende end selve historien og skuespillet, og den er derfor blevet 2011s hipster-film nr. 1.

Musikken i Inside Llewyn Davis er underbygget af et stærkt soundtrack med Marcus Mumford, og som er produceret af T-Bone Burnett. Isaac Oscar synger selv flere af sangene, og han bakkes op af blandt andre Justin Timberlake og Bob Dylan.

Den ”rigtige” Llewyn og boheme miljøet i Greenwich Village

Karakteren Llewyn har flere fællestræk med den virkelige folkemusiker, Dave van Ronk, som både optrådte med Bob Dylan og den nyligt afdøde Pete Seeger. Filmens uægte pladecover Inside Llewyn Davis ligner til en forveksling det virkelige cover, som hedder Inside Dave van Ronk. På forsiden af dette cover ses også en kat. Selvom både udseendet på Dave van Ronk og nogle af hans musiknumre er brugt i filmen, har karakteren Llewyn intet til fælles med Dave van Ronk. Dave van Ronk er simpelthen en udklædning for Llewyn Davis. Joel og Ethan Coen ønskede at skildre selve folkemusikmiljøet og opblomstringstiden for Greenwich Village i 1960erne. Det var nemlig et Boheme område i New York, hvor kunstnere og intellektuelle fandt sammen, og hvor folkemusikscenen var et omdrejningspunkt for denne kultur i begyndelsen af årtiet. At netop folkemusikken blev så stor i de følgende to årtier, skyldtes ikke et nationalromantisk statsprogram, men derimod søgte de unge og fritænkerne en anti-kapitalistisk og anti- kommerciel bevægelse. De søgte efter deres rødder i arbejderklassen, og dette fandt de i folkemusikken. Filmen er dog ingen homage til Greenwich Village, som havde flere berømte beboere som blandt andre tæller Bob Dylan, Velvet Underground, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Der findes flere autentiske steder og personer i filmen, for eksempel Gaslight Café, og enken efter Dave van Ronk har lånt ud genstande til filmen for at hans ånd skulle gå videre i filmen.

Stor succes i Cannes – men få chancer for Oscar

Filmen Inside Llweyn Davis har fået god kritik ved dette års Cannes festival, men om historien om en mand, som aldrig får gennembruddet og som slet og ret er en taber, er nok næppe et godt tema for den amerikanske filmindustris hyldest til sig selv, nemlig Oscar-uddelingen. Det bliver næppe den store præmiering til denne stjernespækket film.

Tekst og illustrasjon: Cecilie Heinfelt – red@unikumnett.no

 

1 Trackback / Pingback

  1. Filmanmeldelse: Inside Llewyn Davis | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*