Galskap og fellesskrål til Sham 69

Fredag aften stod i punk-rockens fortegn, da det legendariske London-band Sham 69 gæstede Bennys Rockhouse i Kristiansand, og firemandsgruppen leverede et uforglemmeligt show.

Forskellen mellem en lille uformel scene og et kommercielt, etableret spillested er nærhedskontakten mellem publikum og band. Denne aften på Bennys Rockhouse var der ingen jernbarriere til at adskille folk fra at komme op på scenen og synge med i mikrofonen, og dette blev gjort til fuld udnyttelse.

Sham 69 stammer tilbage fra punkens tidlige rødder i midten af 70-tallet, og mange ændringer og udskiftninger er sket undervejs i bandet på snart 40 år. I denne omgang er Sham 69 på en mini-tourné med start i Helsingborg og fire koncerter i Norge, hvor af Kristiansand også skulle rundes.

Sham 69

Sham 69 – ren sing-along, beer-splash og pogo

Da bandet gik på scenen lidt over kl. 23.30 var der ingen tvivl om at de fire mænd med forsanger Tim V i front var tændt på at levere et budskab om at musik ikke bare er underholdning – det er også en livsstil med alvor bag og en rå working class attitude.

Publikum fik mast sig pænt sammen foran scenen, hvor det lille dansegulv gjorde det ekstra besværligt at få fodfæste. Øl sprøjtede rundt i rummet efterhånden som koncerten tag fat om folks sindsstemning. Stemmerne blev aldrig hæse, da først mikrofonen gik på omgang blandt publikum. En kort overgang så dansen ud til at koste et ellers stabilt PA-anlægs funktion for evigt, og en vagt fik travlt med at holde et mikrofonstativ stående væk fra guitaristen Tony Feedbacks hoved. Bassisten Alan Campbell var mere isoleret i hjørnet, og han kunne koncentrere sig fuldt ud med at holde rytmen kørende.

Forsangerens opsang gejlede ikke just visse personer blandt publikum ned, men stemningen forblev bare verbalt hængende i luften uden yderligere konfrontation.

Vokalist Tim V i Sham 69

Solid setliste

Med sig i bagagen havde Sham 69 et solidt mix fra de nyeste albums, Their Finest Hour fra 2013 og Who Killed Joe Public? fra 2010 med blandt andre soundtracknummeret Sing When You’re Winning fra den britiske gangsterfilm St. George’s Day og deres legendariske sing-loud sange fra den tidlige part i karrieren.

Borstal Breakout, Hurry Up Harry og Angels With Dirty Faces var alle gamle hitsnumre, som måtte få selv de største kritikere til at overgive sig i glæde og sved.

Bandet 12 varmet opp publikum

12 som habil opvarmning

Et kvarter inden Sham 69 gik på, havde den norske trio 12 leveret en halv times gedigen gang hard-rock, som fik publikum varmet godt op. Musikken var rå og tilfredsstillende konsekvent hele vejen med fine soloer fra guitaristen, og et flot samspil imellem bandet indikerede en herlig spilleglæde til fornøjelse for mange. Allerede på dette tidspunkt var luften så tyk, at baren fik travlt med at lange drikkelse ud i pausen.

 

If the Kids Are United…

Efterhånden som klokken nærmede sig 1, gav Sham 69 sin sidste salve af opsang til publikum med nummeret If the Kids Are United – They’ll never divided, og intet kunne være mere sandt denne aften. Til spørgsmålet om bandet var fornøjet med koncerten, kunne trommeslageren Ian Whitewood på vej ud for at trække vejret med et stort smil på læben sige: Yeah, absolutely!

Dette var en særdeles forrygende koncert, som længe vil blive husket for sin intensitet.

Tekst: Lasse Witt – red@unikumnett.no

Foto: Cecilie Heinfelt og Lasse Witt – red@unikumnett.no

1 Trackback / Pingback

  1. Galskap og fellesskrål til Sham 69 | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*


Fyll inn *