Intervju med Sham 69

Fredag aften spillede de engelske punk-legender Sham 69 på Bennys Rockhouse i Kristiansand. Unikum fik en halv times prat med forsangeren Tim V og trommeslageren Ian Whitewood inden koncertstarten.

Bandmedlemmerne fra Sham 69 var just kommet ind ad døren med sin oppakning, da vi får hilst på dem med et stort smil og et varmt håndtryk til alle. Forsanger Tim V tager afslappet en kop kaffe med i hånden prydet med en stor skelethåndstatovering og sætter sig hen til bordet. Inden selve interviewet går i gang for alvor, sidder han og fortæller røverhistorier fra sit liv og politiske meninger på klingende cockney-engelsk, blandt andet om den tyske anti-racistiske fodboldklub St. Pauli fra Hamburg og deres fans indvirkning kommercielt set.

Det er tydeligt at Tim V er en energisk og venlig mand uden arrogance eller snob, han giver sig god tid til folk omkring sig, og han har en masse fortællinger fra hjertet. Han føler sig i trygge omgivelser, når han får lov til at udtrykke følelser og holdninger om samfundet uden at lægge skjul på sig selv.

Tim V

 

Sham 69 startede oprindeligt tilbage i 1976 i byen Hersham nord for London. Sex Pistols og The Clash var prominente navne på det tidspunkt indenfor punk-genren, som trak en del opmærksomhed i medierne, og Sham 69 blev i den vending også en del af den engelske punk-historie. Frem til i dag har bandet udgivet over ti albums, hvor af de seneste tre er med den nyeste line up.

Da bandet fyrede den tidligere forsanger Jimmy Pursey i 2006, tog trommeslageren Ian Whitewood, som havde været med siden 1980-tallet, den rutinerede Tim V ind for at starte på ny. Siden da er det blevet til mange koncerter verden over, og bandet er fortsat kørende i bedste velgående med et mix af nye numre og gamle hits som setliste. Numrene er tydelige budskaber om de vanskelige vilkår for arbejderklassen, og hvad det vil sige at skabe en tålelig eksistens i et barsk, britisk samfund med høj arbejdsløshed og fattigdom.

Ingen stress trods forsinkelse til lydprøve

Efter kort tid i vores samtale sætter Ian Whitewood sig også hen og spørger interesseret ind til studentavisen Unikum, imens de sidste i bandet så småt går i gang med at sætte gear op.

Dagen forinden havde Sham 69 været i Bergen for at spille, og den lange køretur til Kristiansand havde givet et par timers forsinkelse på vejen, men dette havde ikke just ødelagt humøret eller skabt nogen stress i bandet.

Ekstra speciel Norgestur denne gang

Ian Whitewood fortæller at han har været i Norge flere gange før siden den første tur i slutningen af 1970-tallet, men denne turné er noget ekstra specielt for ham, da han føler at den er en nydelse for ham, og Tim V akkrediterer ham og mener at de har mødt en positiv modtagelse hele turen igennem, inden Ian Whitewood uddyber:

–        ”With this trip I feel like I’m getting an idea of how Norway is, every region is different and it’s interesting. I always – always had a great time here.” (Ian Whitewood)

Inspiration fra arbejderkultur

Inspirationen får bandet fra mange forskellige påvirkninger i form af deres egne livserfaringer og andre indtryk fra samfundets forskellige sider, som styrker bandet gensidigt. Passionen om at alle skal bidrage, giver en god fordeling, forklarer Tim mens han fastslår:

–        ”We are not, and I repeat, we are not a punk-oi band that tries to be a punk-oi band.” (Tim V)

Bandet kan lide at tilpasse sig sin alder uden at gå skulle på kompromis, samt skabe en frihed for sig selv, som kan bryde barriere og grænser. Punken handler om ytringsfrihed, siger Tim V og at kreere libertære forhold i samfundet. Den må aldrig gå ind i faste båse og blive statisk. Ian Whitewood overlapper:

–        ”We are most definitely not willingly politcal, but we write what we feel.” (Ian Whitewood)

Ian Whitewood

 

Budskabet handler både om arbejderklassens status og andre sociale faktorer, som påvirker menneskets liv. Han fortæller endvidere at bandet også er villig til at sætte andre genre ind i musikken som en kunstnerisk frihed, for eksempel med ska-musik eller piano.

Mange highlights igennem en lang karriere

Det er vanskeligere for bandet at nævne sine mange højdepunkter, men en Woodstock-festival foran næsten en halv million mennesker i Polen i 2009, samt en længere turné i Kina skilte sig ud som overvældende oplevelser. Den kinesiske musikscene gav andre vilkår for bandet i form af begrænset ytringsfrihed, og at kunne skabe forståelse og anerkendelse for bandets budskab var ikke nemt, siger Tim V:

–        ”We were the first major punk band to tour China, and, hm, we was very nervous about doin’ it, because obviously the concepts of the people in China but also the contrast in or the conflicts of personal believes regards the human rights in China.”

Tim V fortsætter om menneskerettighederne i Kina:

–        ”Do we (red: Sham 69) stand on the outside, shouting in or do we beat the enemy from the inside, and I’m all for that, so I’m getting in to China and say look, how do you put up to this shit? And that becomes more of a passion to us, ultimately, we met the opportunity to do that.”

Tips til upcoming bands

Begge smiler og interviewet fortsætter videre over omkring, hvor svære forhold nye bands har det med at kunne komme frem med sin musik i dag. Økonomisk er det ikke let, men dette er ifølge de to bandmedlemmer ikke digitaliserings skyld, men derimod mangel på støtte i lokalsamfundet. I spørgsmålet om hvordan upcoming bands lettere kan slå igennem, svarer Ian Whitewood eftertænksomt:

–        ”It has always been difficult, it has never ever been easy and it never ever will be. (…) it’s very difficult now to make money out of the music business. (…) If you have the passion for it and the energy for it – do it!”

Sham 69 vil gerne spille på månen

Ikke desto mindre mener både Ian Whitewood og Tim V optimistisk set, at der fortsat vil være en stor interesse og et marked for punken i mange år. De vil også selv holde bandet kørende lige så lang tid lysten driver værket, og stadig nå at spille i nye byer inklusiv en tur på månen til stor latter, inden begge to slutter høfligt af, før Sham 69 går i gang med lydprøve for aftenens koncert.

Tekst: Lasse Witt – red@unikumnett.no

Foto: Cecilie Heinfelt – red@unikumnett.no

1 Comment

  1. Wow, such a great interview! Must be quite a feeling to have a chat with such legends! Quite something they got permission to tour in China!! Great work you two! Looking forward for more of your delicacies :)

1 Trackback / Pingback

  1. Interview med bandet Sham 69 | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*