Filmanmeldelse: Brick Mansions – det sidste hele testamente fra Paul Walker

Denne filmanmeldelse er et mindesmærke fra den nyligt afdøde actionstjerne Paul Walker, som døde i en trafikulykke i november sidste år. Denne film blev hans sidste som skuespiller, som han nåede at fuldføre.

Brick Mansions er en fransk-canadisk actionfilm, instrueret af Camille Delamarre og skrevet af Luc Besson. Den er oprindeligt et remake af den franske film Banlieue 13 fra 2004. Også denne er skrevet og produceret af den franske filmmogul, Luc Besson.

Filmen udspiller sig i et kaotisk og forfaldent Detroit, og i bydelen Brick Mansions hersker der rå kriminalitet, som styres benhårdt af narkobaronen Tremaine Alexander (Rza – egentligt rapper Wu-Tang Clan).  Betjenten Damien Collier (Paul Walker) får til at opgave at infiltrere bydelen og lede efter en forsvunden atombombe som vil gå af og springe bydelen i luften. Han slår sig sammen med Lino (David Belle), da begge leder etter Tremaine. Tremaine har nemlig både atombomben og Lino’s kidnappede kæreste. Tiden er knap, for bomben vil springe inden længe og byens fattigste blive pulveriseret.

Paul Walkers sidste film 

Filmens begyndelse er ikke fantastisk, da den simpelthen er en latterlig karikatur af gangstas og bitches, og én tenker at det nærmest føles nedsættende af dette fattigkvarter. Dette skal dog siges at denne karikatur ændrer sig lidt i løbet af filmens gang.

Selve plottet er ikke særlig vellykket i forhold til at man forsøger at give filmen en anelse dybde, for eksempel giver filmen en tynd forklaring på, hvorfor en af hovedrollernes personligheder går fra en psykotisk morder til en venlig og misforstået samfundskritiker.

Men filmen skal dog ikke ses som en psykologisk skildring af selve fattigdommen – tværtimod er den blevet til for at give action.

A little less conversation, a little more action please. Dette er filmens reelle budskab, og det er derfor at en af filmens hovedrolle bæres af Paul Walker, der er tidens mest populære actionhelt sammen med Vin Diesel (TripleX). Paul Walkers bagkatalog af film er nemlig fyldt med højspeedede actionfilm, som The Fast and the Furious, 2 Fast 2 Furious, Fast & Furious etc.

Paul Walker døde i en alder af 40 år, og han blev aldrig færdig med den allersidste film, Fast & Furious ,7 som han var i gang med at indspille inden den tragiske ulykke.

Parkour som våben

Et nyt træk i denne film er det nye store våben mod bøller: mere præcist parkour. Tidligere har actionfilm brugt Kung fu, karate, taekwondo, forskellige blandinger af kampsport, boksning, thaiboksning, og alle former for håndvåben. Det nye trick er altså parkour, som mest af alt kan minde om en højere udvikling af springgymnastik. For at understrege råheden i springgymnastik har filmen fået en af hovedudvikleren inden for parkour til at spille med, nemlig franskmanden David Belle. I filmen får man umiddelbart et indtryk af at parkour kun virker, hvis der er placeret udendørs madrasser på strategisk rigtige steder, og kun hvis skurken slet ikke kan bruge pistoler og bare bærer den i hånden. Parkour er udviklet af David Belles far, Raymond Belle, rettet mod franske elitetropper. Sportsgrenen handler om at kunne bevæge sig i et miljø med besværligt terræn, men altså ikke om at slå nogle gangstere ihjel.

Den franske actionbølge – Luc Besson

Siden 80-tallet har de mest succesfulde franske film været skabt hovedsageligt af Luc Besson. Hans kendetegn er hårdtslående og lidt kitchede actionfilm, og det er derfor at Luc Besson er en instruktør som deler vandene. For enten elsker man Besson, eller så hader man hans til tider lettere overdrevne stil. Luc Besson henter sin inspiration i tegneserier, og dette kan ses i blandt andre hans film The Fifth Element med Bruce Willis og Milla Jovovich, som opnåede en kæmpe succes internationalt. Hans karriere er utrolig lang med uendeligt mange film i sit bagkatalog på både fransk og engelsk, med klassiker som Nikita (1990), Leon (med både Natalie Portman og Jean Reno fra 1997), Taxi 1,2 og 3. Udover filminstruktør er han også filmproducer, manusforfatter og instruktør, derfor er han en uundgåelig klippe inden for fransk cinema, som om man vil det eller ej ikke kan undgå at støde ind i.

En smule fattigdomskritik – men dog stadig ekstremt stereotypt

Selvom filmen har ufattelige store svagheder, så kan der selvfølgelig lige snige sig lidt fattigdoms kritik ind i denne film, som gør at filmen giver sig selv et lille positivt hak opaf – uden at afsløre for mye. Ellers havde plottet simpelthen været for nedladende, både mellem kønsrollerne, og havde mest af alt mindet om en kolonisering af kaotiske områder.

Brick Mansions er for de som elsker de franske actionfilm, parkour og/eller bare elsker underholdning i den lette ende. Det er heller ikke overraskende, hvis filmens hovedrolle Paul Walker kan tiltrække et mere kvindeligt (og også mandligt) publikum, som ikke kan få nok af de blå og intense øjne fra den solbrune actionhelt.

Tekst og illustrasjon: Cecilie Heinfelt – red@unikumnett.no

1 Trackback / Pingback

  1. Filmanmeldelse: Brick Mansions – det sidste hele testamente fra Paul Walker | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*