Filmanmeldelse: Gjenforeningen – når fortiden skal konfronteres

Den svenske kunstner Anna Odell har produceret en dybt rørende film om sit ni år lange mobbehelvede i en svensk forstadsskole i Enskede i Stockholm, og hvor publikum bliver blandet ind i et spil mellem fiktion og fakta.

Anna Odell, som tidligere har gjort sig bemærket i de svenske medier som kunstner, er nu klar med sin spillefilmsdebut. Filmen Gjenforeningen (Återträffen) åbner med en kameratur igennem den pastelfarvede skolegang. Så kommer mellemteksten, og vi havner midt i en klassefest, nemlig 9.c’s 20 års genforeningsfest.

Stemning er hyggelig og festlig, men under overfladen mærkes hurtigt de lurende intriger mellem personerne. Ind på scenen træder Anna, og straks er ubehaget mellem de tidligere skolekammerater i luften. Hun er ikke kommet for at feste, men derimod for at konfrontere sine tidligere plageåndere, og hun søger efter sandheden, som på flere måder er både ond og ubehagelig.

Anna åbner festen ved at holde en alvorstale til de fornøjede klassekammerater:

Anders, Anders, jeg tror at vi har forskellige minder om vort fine kammeratskab, jeg kan ikke mindes, at du en eneste gang under tiden i skolen nogensinde bekræftede min eksistens.

Således begynder filmen om Anna Odells semidokumentariske film om sit liv med mobning og total eksklusion, som plagede hende igennem ni år, og som nu går igen hos de voksne, som enten negligerer eller benægter sine gerninger. Anna Odell kender heller ikke mere sin egen rolle i mobningen, og hvordan andre så på hende. Det er en film, som giver dyb indsigt i dysfunktionelle, hierarkiske forhold mellem børn og senere voksne.

Filmen havde premiere i Venedig i 2013 og er både skrevet og instrueret af kunstneren Anna Odell. Hun bakkes op af et professionelt skuespillerhold, som spiller de gamle klassekammerater, blandt andre Rikard Svensson, som senere er medhjælpende til hendes film om konfrontationen med de ”virkelige” mobbere.

Mødet med sine tyranner igennem fiktionen

Temaerne om mobning og konfrontation kender vi igen hos både Thomas Vinterbergs Festen fra 1998, hvor der også her bliver holdt en skæbnesvanger tale, og hvor den patriarkalske tyran bliver afsløret. Dette er bevidst fra Anna Odells side.

Hun ville dog gøre filmen til fiktion, fordi hun netop ikke ønsker at hænge nogen ud som mobbere, som eksempelvis en dokumentar kunne have gjort:

Jag vill inte hänga ut människor, utan visa på hur mobbning kan gå till, udtaler Anna Odell i Svenska Dagbladet.

Alle personerne i filmen spilles af skuespillere, men begivenhederne er rekonstruktioner på faktiske hændelser. Især anden del af filmen, hvor Anna Odell konfronterer sine ”rigtige klassekammerater” spilles dette også af skuespillere.

Fingerede eget selvmordsforsøg

Anna Odell har tidligere gjort sig bemærket ved at fingere sit eget selvmordsforsøg ved Lijleholmsbroen i Stockholm. Hun ville med sin kandidatopgave, filmen Okänd, kvinna 2009-349701, på Konstfack i Stockholm vise livet på psykiatrien og magtstrukturer i samfundet.

Anna Odell blev stærkt kritiseret for sit misbrug af det offentlige system på grund af sit falsk selvmordsforsøg, men hun ville selv skildre sin kunstneriske frihed og fokus på magtforhold og hierarkier. I dag er der ingen som sætter spørgsmålstegn ved Odells arbejde, og hun er nu blevet en anerkendt filminstruktør.

Det er derfor nærliggende at Anna Odells film Gjenforeningen også handler om hierarkier og magtstrukturer inden for små miljøer, og i dette tilfælde hendes egen klasse igennem ni år. Hun vil vise hvordan barndommens brug af tyranni stadig hænger igen hos voksne. Det handler slet og ret om den banale daglige ondskab og det at handle kollektivt uden refleksion over egne handlingers konsekvenser.

Til andre som ønsker at se mere om skolemobning skal den danske film fra 1993 Det forsømte forår anbefales. Det er ”mobbe” klassiker med Frits Helmut i hovedrollen som den tyranniske lektor, som dagligt piner og plager sine elever, for så til sidst selv at blive myrdet. Denne film udspiller sig også rundt en genforening hvor minderne og mobning bliver konfronteret og afsløret, og til sidst men ikke mindst den morder som i sin tid myrdede den diktatoriske lektor. Filmen bygger på en semibiografisk roman af samme navn af forfatteren Hans Scherfig.

Guldbaggeprisen i Sverige

Anna Odells film har vundet stor succes i hjemlandet, da den i 2014 ved Guldbaggegalan både vandt årets film og manus. Det er en stor anerkendelse for filmen, og det tyder på at emnet mobning er noget som de fleste kender til gennem den hudløse skildring af Anna.

De fleste mennesker genkender sig selv som offer og gerningsmand og det er frygten for at blive et offer, som skaber gerningsmændene

Tekst: Cecilie Heinfelt – red@unikumnett.no

Foto: p3.no

 

1 Trackback / Pingback

  1. Filmanmeldelse: Gjenforeningen – når fortiden skal konfronteres | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*