Metafysisk kunstudstilling i Gamle Agder Teater

Kunststudenter fra Universitetet i Agder havde fredag og lørdag udstilling på det Gamle Agder Teater i Kristiansand.

Når noget liv forsvinder, opstår noget andet.

Det er nogle år siden at det sidste stykke på Agder Teater i Kongens Gate 2 har spillet sin endelige finaleakt, før teatret blev overflyttet til Kilden ved havnen i 2012. Efterfølgende har mos på altanen, afskallet tapet og en følende tomhed med grænsen til det uhyggelige overtaget rummene i den fleretagers store bygning med sin karakteristiske vægfacade på ydersiden i brutalistisk stil.

Når tæppet falder

DSC_0429

Fredag aften gav 3. års kunststudenter fra UiA nyt liv i Gamle Agder Teater med deres udstilling Når teppet faller i forbindelse med deres kunstfag Stedsrelatert Tegning. Efter en kort åbningstale af lektoren Tor Jarle Wergeland fra UiA og kunstneren og underviseren Marit Roland, blev tæppet hejst op igen for en midlertidig stund foran en større fremmødt forsamling. I to uger havde 17 kunststudenter arbejdet med forskellige tegneprojekter, som flittigt indtog sine rum på teateret.

Åndernes hus

DSC_0434

De udvalgte temaer i værkerne var ikke til at tage fejl af, som hver især vakte fornemmelse af teatrets forfaldende sind og dystre mørke, men også med en følelse af nytilkommet håb. Lysbelægningens minimalistiske opsætning gav sublime rammer for et skærende indtryk af kulde og overnaturlighed, jo længere op på etagerne man kom. Stilheden blev kun afbrudt af brandalarmers pinende bip skrig i en fælles klagesang til hinanden over manglende batteri, mens nogle gæster gav udtryk for et ubehag over rummenes mulige besøg fra en hinsidig åndeverden.

Kunststudenter mangler udstillingslokaler

Cecilie Heinfelt

Kunststudenterne på kunstfakultetet på UiA mangler fortsat værkstedsrum og lokaler til sine udstillinger, og flere studenter nævnte over for Unikum, at det Gamle Agder Teater kunne være en brugbar kunstafdeling grundet sine mange kvadratmeters råderum.

”Arven fra den gamle teaterånd kan fortsætte i nye kunstneriske udfoldelser, men desværre har Kristiansand Kommune ikke ønsket at sælge bygningen til den pris, som UiA kunne tilbyde,” udtaler kunststudent Cecilie Heinfelt, som har udstillet med sit værk Ghost.

Lørdag eftermiddag pakkede studenterne sine værker ned, og det Gamle Agder Teater blev stille igen.

 

SE ALLE VÆRKERNE HER:

Vision of escape - Hilde OlsenVentetid - Monica SamuelsenBåret - Sindre RibeHjemme - Kristine LauvrakSkygger - Alexandra ReginaJeg synes ikke du skal bli skuespiller. Da må du kysse på andres menner - Ellen Karine MyhrenGhost - Cecilie HeinfeltDømt - Maillinn Moneel KisteAldrende skjønnhet - Mathias LienDet siste livet i rommet - Tonje MarksethSlukt - Gitte Helene JensenSå lenge jeg lever - Line FløystadStengsel - Karina RydlandThe show must go on - Henriette RafossBlitt Igjen - Susanne EikelandVandring - Vårin Christensen WendelboTømt - Tove Jåma

Tekst: Lasse Witt – nett@unikumnett.no

Foto: Lasse Witt og Cecilie Heinfelt – nett@unikumnett.no

1 Trackback / Pingback

  1. Metafysisk kunstudstilling i Gamle Agder Teater | Talerör

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*


Fyll inn *