Disney-komet med i ambitiøst norsk-polsk filmsamarbejde

Disney-forfatter Philip LaZebnik er med i det ambitiøse norsk-polske projektsamarbejde Films For Kids.Pro, som afholder workshop for professionelle filmskabere i Kristiansand om kommende film for børn.

Der er store navne til stede, når Films For Kids.Pro i et samarbejde med Sørnorsk Filmsenter arrangerer seminar med tutors og filminstruktører i Kristiansand i denne weekend i forbindelse med Barnefilmfestivalen.

Blandt deltagerne er den amerikanske Disney-manusforfatter, Philip LaZebnik, som blandt andet har skrevet manuskript til de kendte blockbusterfilm Pocahontas og Mulan fra 1990’erne, og han er med til at rådgive filminstruktørerne og producenterne med deres filmproduktion.

På Aladdin startede arrangementet fredag med foredrag og synopsisfortællinger om 12 projekter, som skal blive til fremtidige spillefilm for børn.

– Jeg er her i Kristiansand for at guide og instruere filmskaberne med gode råd og tips til, at de kan forbedre deres filmprojekter, siger Philip LaZebnik om arrangementets udformning.

Himmelhøje forventninger

Philip LaZebnik

Seminaret i Sørlandet er den anden i en række af tre workshops, hvor målsætningen er at skabe store kommercielle filmsucceser. De tre events finder sted i henholdsvis Norge og Polen, og det startede i oktober sidste år i Poznan, og det sidste vil blive afholdt til sommer i Wroclaw.

De 12 filmprojekter har både norske og polske filminstruktører med, hvoraf de fire film er fra Norge, som skal producere kvalitetsfilm for målgruppen 5-12 år.

– Forventningerne er høje i vores norsk-polske samarbejde, og det er vores håb at kunne udvikle filmmiljøet for børnefilm i Polen gennem de gode erfaringer, som vi har fra Norge, udtaler Philip LaZebnik.

Philip LaZebnik har været bosat i Danmark i en række år, og gennem et samarbejde med Kirsten Bonnén Rask, som er leder for Sørnorsk Filmsenter, medvirker de to manusforfattere sammen med Ulf Breistrand og tyske Ronald Kruschak på Films For Kids.Pro.

Philip LaZebnik forklarer, at han også har filmprojekter i både Europa og Los Angeles, og han mærker en stor konkurrence i dag på det europæiske og det amerikanske filmmarked.

– Før kom der to animerede film ud om året for børn, nu er det mindst to om ugen, og det giver et større forventningspres med at kunne producere film, fremhæver LaZebnik.

Billigere filmproduktion

Samtidig er LaZebnik også optimistisk med filmmarkedets høje krav, når det gælder omkostningerne med at kunne producere, som er blevet billigere med årene inden for teknologiens udvikling. Softwaren er blevet både billigere og bedre i sin tilgængelighed, så selv Iphones kan bruges til at lave professionelle film nu, mener LaZebnink, hvilket blandt andet en episode fra tv-serien Modern Family er blevet optaget med.

Sørnorsk

Films For Kids.Pro fortsætter frem til mandag i Kristiansand, og filmprojekterne vil udvikle sig gennem rollespil, samtaler, diskussion og intensiv vejledning fra tutorerne for at forædle de spirende idéer.

Tekst: Lasse Witt nett@unikumnett.no

Foto: Cecilie Heinfelt

 

Vær den første til å kommentere

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*


Fyll inn *