Løftede radioen op fra graven

Radio Sirka er det nye navn for Studentradioen i Kristiansand, der drives af studenter i Agder.

radiopikene_300cmykUiA har nu endnu engang en studentradio og den drives af Andrea Larsen og Marte Fevang, Radio Sirkas styreleder og næstleder, som først begyndte på UiA dette semester. Nu tæller de 21 medlemmer i Kristiansand og et medlem i Grimstad, men de håber stadig på flere medlemmer og gerne nogen der har teknisk kunnen eller i det hele taget har mod på at arbejde bag kulissen.

Både Andrea og Marte begyndte dette semester på årsstudium i Litteratur, Film og Teater og da de ved studiestart blev vist rundt på UiA, hørte de om studentradioen. De fandt ud af at begge havde en interesse for at arbejde med medier, blandt andet radio. Da de ikke kunne finde særlig meget information om studentradioen, tog de kontakt til STA. Hvad de opdagede var at der var ingen der drev studentradioen, siden den forrige leder for radioen var flyttet fra byen. Pludselig stod de med muligheden for selv at starte noget nyt op.

– Det var spændende, men der var en hage ved det. Vi måtte starte helt op fra bunden og så bygge noget der holder, siger Larsen.

Radio Sirka holder til i STA-bygningen, hvor de både har kontor og studio. Der er meget at arbejde med, de har måttet hverve nye medlemmer, vælge styret og så har de måttet rydde op fra den gamle studentradio. De arbejder også på at skabe et studiemiljø rundt om radioen, som vil styrke fællesskabet mellem medlemmerne og samtidig motivere andre studerende til at tage del i arbejdet med radioen.

De har arbejdet på at skabe en platform til radioen, samt at gøre den mere synlig, og har blandt andet lavet en Facebookside og afholdt en konkurrence om at skabe et logo til Radio Sirka. Radio Sirka udgiver sine podcasts på Soundcloud og iTunes. Desuden har de et samarbejde med krsby.no, men skal dog kun til at begynde at gøre brug af dette samarbejde.

Sammen laver Andrea og Marte selv podcasten Friminutt som behandler aktuelle sager, samt snakker om hvordan det er at være student og giver tips og tricks til denne.

Radio Sirkas navn har de har valgt fordi det er en «cirka» radio. På radioen skal der være plads til at prøve nye idéer af, plads til at lære og plads til at begå fejl, men de har mange planer for Radio Sirka. Næstleder Marte spøger lidt og siger:

– Radioens navn er Radio Sirka nu. Vi vil at det skal blive Radio Super, men der er vi ikke endnu.

Tekst: Sofie Søndergaard Klit
Foto: Matias Smørvik

Vær den første til å kommentere

Skriv en respons

Epostadressen din vil ikke vises.


*