En ny indmeldingskanal skal gøre det enklere for de studerende at sige fra om kritikværdige forhold på UiA.
Samtidig skærper universitetet rutinerne for hvordan varslinger bliver håndteret og hvilken information den varslende bliver tildelt.
Otte procent af de studerende svarer i en ny undersøgelse foretaget af professor Ingrid Lund fra UiA, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra deres medstuderende. Én procent siger at de er blevet udsat for seksuel chikane fra ansatte på universitet/høgskole, noget som tilsvarer næsten 3000 studerende på landsplan.
Så mange som 69 procent af de adspurgte vidste ikke hvor de skal henvende sig hvis de bliver udsat for mobning eller chikane. Dette viser en ny rapport fra UiA som Khrono omtaler.
Bedre Arbeidsflow
For de studerende på UiA blev Si ifra-systemet lanceret 1. juni, mens de ansatte har kunnet sende indmeldinger siden marts. Siden studiestart er systemet blevet markedsført aktivt.
– Vi har haft mange kanaler for at kunne sige fra om kritikværdige forhold tidligere. Man har kunnet gå til de tillidsvalgte på det enkelte studieprogram, til studieadministrative på sit fakultet, institutleder, faglærer og studiekoordinator. Så det har jo været mulig at sige fra i lang tid. Nu har vi bare valgt at gøre vejen ind enklere for studenter og ansatte, siger assisterende studiedirektør på UiA, Marianne Øhrn Johannessen.
Johannessen modtager varslerne fra studenterne som vælger at varsle om kritikværdige forhold og et af hendes ansvarsområder er at sikre en god opfølgning på indmeldingerne.
Si ifra er en indmeldingskanal for sager der handler om alt med kritikværdige forhold, som mobning eller seksuel chikane. Det kan også være andre forhold relateret til helse, miljø og sikkerhed. Der er meget som drejer sig om det bygningstekniske som ventilation, luft, lys og laboratorier hvor udstyr ikke fungerer. Ulykker går også ind under HMS-varslingerne. En anden del af Si ifra handler om uddannelseskvalitet, som fortsat bliver varetaget af det ordinære kvalitetssystem.
Derfor er der forskellige modtagere til de forskellige sager. Det som handler om kritikværdige forhold for de studerende går til Studieavdelingen, mens meget af det som handler om bygningerne og driften går til driftsafdelingen.
– Her er et arbejdsflow som sikrer at varslingerne bedst mulig når ud til de som har ansvaret i organisationen. Vi er optaget af at vi skal være hurtigt på. Når du først orker og tør at sige fra, så skal du have en hurtig respons.
Med en gang varsleren har sendt en email, får vedkommende en automatisk mail tilbage som bekræfter at varslet er blevet modtaget. Der står at man kan tage kontakt med ressourcecenteret, hvis det ønskes. Samt at man i løbet af kort tid vil høre mere fra universitetet. I tillæg får man information om hvem som er sagsbehandler og kontaktperson på sagen.
– Derefter må vi jo begynde at undersøge sagen. Sagens kompleksitet vil definere tidsaspektet her, men vi er jo vældig optaget af at prøve at få landet en konklusion så hurtigt som muligt.
Universitetet arbejder nu på en mere personificeret email som også skal komme ud ganske hurtigt og som bedre skal knytte en kontakt mellem sagsbehandler og den som har sagt fra.
– Vi ser at studenterne ofte oplever ikke at have fået god nok information når de har valgt at sige fra, selv i sager hvor vi oplever at vi har været vældig gode på at give information. Så informationsbehovet for den som faktisk tør at sige fra er ganske stort og det må vi være vældigt bevidste på. Universitetet ønsker at blive bedre og få tilbagemeldinger, når der er noget vi kan gøre bedre. I nogle af disse sager kan det være krævende at sige fra, men vi ønsker at have et godt læringsmiljø og det kan vi få til ved at få besked når noget ikke er som det skal være.
Personsikkerhed
Mange studerende tager kontakt til SiA Helse og Ressurssenter for tilrettelegging, helse og mestring for at søge råd og vejledning. Johannesen har fået tilbagemeldinger på at der modtages mange sager som ligger i gråzonen af Si ifra-systemet, hvor en del af sagerne ender med at studenten ikke ønsker at varsle. Her støtter SiA Helse den studerende i processen med at komme frem til et svar, som er rigtigt for den studerende.
– Vi ønsker ikke at sige der og da, der skal du sige fra og der skal du ikke sige fra. Det er så individuelt hvordan man oplever det og hvordan man ønsker at benytte sig af de muligheder som findes. Så alle de sager som kommer ind vurderer vi hvor de hører hjemme, men den som er blevet udsat for noget må selv vurdere hvad som er rigtigt i ens egen situation.
Si ifra-systemet er ikke ment som et system som skal opfange alle sager eller være en statistikdatabase, den er blot ment som en kanal i tillæg til flere andre kanaler. Alligevel ønsker universitetet ikke bare at blive gode til at håndtere enkeltsagerne, men de ønsker også at blive gode til at se nogle mønstre på tværs af varslingerne.
– Det er noget vi har lyst til at få struktur på og der er mange forskellige måder at gøre det på, men man må gøre det på en sådan måde at man varetager personsikkerheden. Og der er vi ikke helt kommet i havn. Men vi ønsker at få mønstrene frem i tillæg til at vi skal være gode på enkeltsagerne.
Mobning
Da professor Ingrid Lunds forskningsresultater om mobning af studenter blev fremlagt i foråret 2017, gjorde universitetet et styrevedtag. Dette indebar to ting, det ene var at sende et brev til Kundskabsdepartementet, hvor UiA opfordrede KD til at tage denne tematik alvorligt og arbejde aktivt i forhold til alle institutioner i Norge. Det andet var at arbejde med den interne opfølgning i UiA. I tillæg til det har de arbejdet med at sektorens interesseorganisation, Universitets- og Høgskolerådet, skulle sætte dette på agendaen og arbejde med det for alle institutionerne. Rektor Frank Reichert skal i november holde et indlæg til repræsentansskabsmødet, for at fremlægge problematikken i håb om at UHR vil jobbe for sagen.
Desuden blev alle ledere på UiA inviteret til en heldagssamling i september med fokus på forebygning af mobning og chikane. I løbet af dagen arbejdede ledergruppen både med egne holdninger og kulturer, men også med hvilke konkrete tiltag de som universitet vil gennemføre for at mindske omfanget af studerende som oplever kritikværdige forhold.
– Så jeg oplever at UiA tager en tydelig rolle her og er motor for at sektoren skal tage et fælles løft, afslutter Johannessen.
Og angående trussespørgsmålet:
– Hvis en forelæser spørger dig om han kan købe dine trusser er der ingen tvivl om at dette er uønsket seksuel opmærksom og du kan dermed registrere det på universitetets ”Si-ifra”-system. Det er et system hvor du kan varsle om kritikværdige forhold som for eksempel ved brud på love, regler, mobning, (seksuel) chikane eller uforsvarligt arbejdsmiljø og ved mistanke om videnskabelig uredelighed. Her kan du melde kritikværdige forhold både som anonym og personlig, det sidste anbefales hvis du ønsker at følge situationen videre og have kontakt med din sagsbehandler. Du kan være trygt stole på at UiA har din ryg. Rektor Frank Reichert er stærkt imod at sådan opførsel skal finde sted på universitetet. Mobning og seksuel chikane er på agendaen og er vores vigtigste arbejde akkurat nu, siger velfærdsansvarlig Birgitte Kalvatn, STA.
Hun foreslår også at tage kontakt med tillidsvalgt, eller Studentorganisasjonen hvis man ønsker støtte til at sige fra.
– Men hvis du ikke ønsker at for ”mange” skal vide om det, er Si ifra-systemet et godt alternativ.
Kalvatn får støtte af nyansat studentombud Eirik Andreassen Mo når hun anbefaler Si-ifra-systemet.
– Som student har du selvsagt også mulighed til at tage denne type sager op med studentombudet. Det kan være fint at tage sagen op med en juridisk bistandsperson, som er uafhængig fra institutionen. Ikke mindst for at få information om hvilke muligheder man har videre, siger han og tilføjer:
– SiA Helse tilbyder psykosocial helsetjeneste. Hvis du som studerende har behov for nogen at snakke med om det som har sket kan du tage kontakt med dem.
Tekst: Sofie Klit og Matias Smørvik | Foto: Ida Elise Andersen
