Igen i år viser Filmfest UNG i Kristiansand Kino 14. – 18. april 2015 et lovende og interessant internationalt program.
I dag blev Filmfest UNG skudt i gang med et filmprogram spækket med følelser og dilemmaer, som både stimulerer og pirrer sit publikum. Den vil med sit koncept tage de unge og voksne på alvor.
At filmfesten har ambition om at skubbe grænser og ændre tankemønstre kan ses i det grundige researcharbejde, som der er gjort på filmmarkedet, og hvor der i årets program omhyggeligt er blevet udvalgt de mest interessante film til det kristiansandske publikum.
Foran sin tid
Dette er også festivalen for de, som vil se nye talenter og tendenser inden for film. Blandt andet kunne filmen Nånting måste gå sönder opleves i fjor, hvor den nogle måneder efter sin visning i Kristiansand gik hen og blev et kultfænomen inden for LGBT-miljøet. Fornyeligt vandt filmen en Gulllbaggen-award i Sverige for bedste manus.
Årets program åbner op for både varulvefilmen When Animals Dream med årets mest hypede skuespiller Jakob Oftebro på rollelisten samt de politisk engagerende Timbuktu og Jordens Salt. Disse film er også vældig stærke bud på visninger, som vil røre ved folk. Derudover vil der nok blive flere filmoverraskelser undervejs.
About a Girl – tysk dødskomedie
På denne tirsdag blev spørgsmålet stillet, om selvmordstanker kan blandes med humor? About a Girl (på tysk: Charleen macht schluss) er en ny tysk film instrueret af Mark Monheim fra 2014, som beskriver ungdomsdepression ud fra en bittersød fortælling.
I filmen spiller Jasna Fritzi Bauer den vrede og sarkastiske Charleen på 15 år, som befinder sig i en indre livsopløsning over sin familie og skolegang. Med sin bidende retorik og hårdhed skyer hun sin familie fra sig i et forsøg på at skjule sine inderste følelser. Da hun efter et selvmordsforsøg bliver tvunget til at indse sine problemer, finder hun glæden med livet og kærligheden til sine medmennesker. Det handler om frygten for livet, og det at blive voksen. Og selvom det kan gøre ondt, er livet stadig morsomt og tosset.
About a Girl er en morsom komedie, som trods sit dystre tema lægger sig i den lette ende af komedieskalaen, understøttet af en let lydflade af munter guitarmusik. At den sorte kærligheds/komediefilm havde ramt publikums hjerte med sin lette charme var ikke til at tage fejl af, da den fik klapsalver fra enkelte i tilskuerrækken. Af og til må de dystre historier fortælles med lethed for at tage brodden af tabuet.
About a Girl vises også til Barnefilmfestivalen 21. og 24. april.
Tekst: Cecilie Heinfelt & Lasse Witt – nett@unikumnett.no
Foto: About a Girl
Leave a Reply