Nånting måsta gå sönder (Something must break) er en ny svensk kærligheds- og livsudviklingsfim om at søge sit eget køn og identitet for til sidst at kunne blive en hel og selvstændig person.
Filmen er baseret på romanen fra 2010 Du är rötterna som sover vid mina fötter och håller jorden på plats, som er skrevet af den unge debutforfatter, svenske Eli Levén, som sammen med regissøren Ester Martin Bergsmark, har skabt en selvbiografisk fortælling om den vanskelige identitetsskabning. Filmen har fået en stor, international opmærksomhed og anerkendelse i løbet af året.
I hovedrollerne ser vi debutanten Saga Becker som Sebastian/Ellie og den mere erfarende Iggy Malmborg fra blandt andre tv-serien Wallander (Vålnaden) fra 2010 som punkoprøreren Andreas.
Søgen efter en identitet
Sebastian er en ung transkønnet, som befinder sig i stadietrinnet mellem at være Sebastian og Ellie i Södermalm i Stockholm. Hans tilværelse synes nærmest apatisk og triviel i en ligegyldig og håbløs arbejdshverdag som lagerarbejder.
En dag kommer Sebastian i problemer på et offentligt toilet, og Andreas stormer ind i Sebastians liv som en anden redningshelt. Mødet med den unge punkede Andreas opsluger totalt Sebastian, og deres kærlighed og udforskning af seksualitetens grænsebrydninger udvikler personernes stærke følelsesbånd til hinanden samt deres ikke-fastlåste identiteter.
De to udfordrer samfundet på deres egen måde og gør oprør mod det konventionelle A4-liv, og mens Andreas udvikler sin homoseksualitet, ønsker Sebastian at være den person han altid har drømt om at være.
Det er en film som vil gøre op med alfa-hannen, den mandlige karakter som skal til for at redde freden. Den vil vise at kønsidentitet står stærkest, og det er først når Sebastian har truffet sit valg, at han står fuldt blomstrende. Udviklingen går fra at være et næsten passivt og usynligt væsen, som overgiver sig totalt til sin partners affektion og til at blive en selvstændig kvinde.
Udfordringer i samfundet
Filmen ønsker provokation med vores opfattelse af, hvad som er køn. Den vil vise at sex og køn er tabuiseret, og den vil berøre os ved at vise en altopslugende personhierarki. Filmen prøver at beskrive sig selv som et ønske om at undgå kedsomhed og det at blive som alle andre, men som kritik sker dette aldrig helt i selve historien, for både Sebastian og Andreas befinder sig i accepterende miljøer, hvor de får lov til at udfolde deres identiteter uden fordomme.
Semi-dogme som virkemiddel
Der shoppes vældigt i filmens virkemidler fra det stille poetiske og supernære close-ups med tydelige smålyde som overtydeliggøres til semi-dogme med håndholdt og grov brug af kamera. Der er en enkelt sekvens, hvor der bruges ultra slowmotion, underbygget med klassisk musik, som kendes igen fra Lars von Triers Antichrist.
Hele filmen bliver båret af et cool soundtrack, som gør at filmen løftes lidt op af de tunge problemstillinger, som filmens karakter løbende udsættes for. Det kan til tider virke lidt filmisk stilforvirret, men det fungerer trods alt i sidste ende.
Joy Divisions Something must break – filmens budskab
Den engelske oversættelse af Nånting måste gå sönder er en reference til Joy Divisions sang Something must break, hvis tekst underbygger filmens budskab om at befinde sig et i dilemma mellem enten at vælge kærligheden eller vælge kærligheden til sig selv og at skabe sin fuldt voksne og selvstændige identitet. Som Ian Curtis synger:
Two ways to choose – which way to go
Decide for me – please let me know
Looked in the mirror – saw I was wrong
If I could get back to where I belong
Where I belong
Something must break now – this life isn’t mine.
Noget må ødelægges for at noget andet kan blive frit.
Unikum anbefaler klart denne film!
Tekst: Cecilie Heinfelt – red@unikumnett.no
Foto: sf.se
[…] Nånting måsta gå sönder (Something must break) er en ny svensk kærligheds- og livsudviklingsfim om at søge sit eget køn og identitet for til sidst at kunne blive en hel og selvstændig person. […]